Episode 4: distribueret lederskab – delegering, mandat og empowerment
Dine værter er Puk Falkenberg og Erik Korsvik Østergaard, 7. marts 2018
I denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go taler vi om delegering, mandat og empowerment: Distribueret lederskab, en fundamental del af fremtidens lederskab. Fremtidens lederskab er blandt andet baseret på, at det ikke kun er én person, der træffer beslutninger øverst i sit elfenbenstårn, men at vi er flere om det.
Hvordan delegerer du opgaver fra dig? Hvad betyder autorisation versus autoritet? Hvordan tager du imod opgaver, og har fuld klarhed over dit beslutningsmæssige råderum? Det får du svar på i denne episode.
Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.
I denne episode beskriver vi rammerne for det distribuerede lederskab, og de mange fordele distribueret lederskab har med sig. Har du styr på hvad der skaber tryghed, når du kaster dig ud i distribueret lederskab og er der egentlig nogle faldgruber, når du uddelegerer beslutningerne?
Lyt med i denne episode hvor Erik og Puk snakker om delegering og hvordan du kan spille delegeringspoker med dine medarbejdere.
Distribueret lederskab – når du delegerer beslutningerne til flere hænder
Ud fra de syv delegerings-niveauer fra Delegation Poker, er det vigtigt at se på koblingen mellem person, opgave og beslutning: Hvilket mandat og beslutningsniveau passer i situationen?
Det er nemlig hele præmissen for at få succes med delegering: Det handler om at forventningsafstemme; helt klassisk på scope, time, cost, quality, risk og resources samt sikre, at begge parter er trygge ved, hvordan beslutningen træffes. Er det på plads, så er det at delegere og arbejde med mandat – og krydskoble autorisation og autoritet – et problem der er til at overskue og mestre.
Lyt hele episoden hvor Erik og Puk kommer rundt om følgende punkter:
- Syv delegeringsniveauer og Delegation Poker
- AUDI eller RACI modellen
- Forventningsafstemning ved uddelegering
- Uforudsete problemstillinger
- Medbestemmelse og empowerment hos mellemledere
- Fremtidens brogede arbejdsstyrke
Første skridt, hvis du vil blive bedre til at delegere, er at gøre op med dig selv, at det er fedt at arbejde med distribueret lederskab. Distribueret lederskab giver en boblende udvikling i din organisation og øger kreativiteten, produktiviteten og effektiviteten.
Derefter, så kan du tage følgende skridt:
- Lav en liste over alle dine opgaver og de beslutningspunkter du har.
- Find ud af om opgaverne og beslutninger ligger de rigtige steder.
- Tilbyd opgaverne til dem der har mod på at løbe med dem.
- Få afklaret spektrummet af de syv niveauer af delegering evt. ved hjælp af Delegation Poker.
- Sørg for at fange misforståelser eller fejlagtige antagelser ved at have hyppige touchpoints mellem jer, med briefing på fremdrift mv.
- Når der er gået tre måneder, evaluerer I.
Dine værter i denne episode
Hos Bloch&Østergaard tror vi på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Vi vælger derfor vores egne chefer og vores egne arbejdsopgaver. Derfor vil du i Fremtidens Ledelse to-go opleve, at det ikke altid er de samme værter. I denne episode har Puk Falkenberg og Erik Korsvik Østergaard været dine værter.
Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone
Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din foretrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.
Har du feedback til episoden?
I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.
Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.
Puk Falkenberg
Partner, Leadership Advisor & Key Note Speaker
Erik Korsvik Østergaard
Founder and Partner, Leadership Advisor, Key Note Speaker, & Author
Mere relevant læsning
- De syv delegeringsniveauer og Delegation Poker
- Sådan kan du tænke om autorisation, autoritet og AUDI, et indlæg på LinkedIn af Erik
- AUDI og RACI modellen (google søgning på RACI modellen)
- Pizzamodellen omtalt i episode 3
- Vores tool med Pizzamodellen
- Modern People Leadership // part 1 – the framework
- Modern People Leadership // part 2 – the rhythm
- Tool: How to create your organizations why