Episode 34: Organisatorisk Netværksanalyse

Dine værter er Puk Falkenberg og Line Bloch, 17. September 2019

Hvad er det en organisatorisk netværksanalyse (ONA) kan fortælle dig som et organisationsdiagram ikke kan? Det kan du høre mere om i denne værktøjsepisode, hvor Line Bloch og Puk Falkenberg gennemgår, hvad en ONA er , hvorfor du bør lave en ONA og hvordan vi laver og udfører en ONA.

Hvad er en ONA?

En ONA giver et overblik over, hvordan relationerne og netværksstrukturerne ser ud i organisationen. Det lyder som et organisationsdiagram, men en ONA ligner aldrig det organisationsdiagram, du kender.

En ONA giver dig mulighed for, at bruge den til at træffe informerede beslutninger om, hvad organisationen bør fokusere på i fremtiden med hensyn til samarbejde, lederudvikling, relationer og kultur. På oplyst grundlag, giver en ONA dig muligheden for at tage diskussionen op om, ”hvor skal vi hen som organisation?”. En ONA kan også give dig en bekræftelse på, om det I gør, er det rigtige.

Hvorfor ONA?

Den organisatoriske netværksanalyse er et stærkt værktøj, hvis output du kan bruge til flere ting. I episoden kommer vi ind på følgende, som ONA’en oftest bruges til:

  • Se om lederne har den rolle og placering i organisationen, som vi ønsker.
  • Kortlægge silodannelser, teamstruktur og se om projektorganiseringer får fred til f.eks. produktudvikling.
  • Kortlægge om hvorvidt vi får onboardet nye kolleger ordentligt.
  • Finde forandringsagenter, som du kan sætte i spil under store og små forandringer.
  • Finde de vigtige nøglepersoner og influencere, som er dem andre går til (fagligt og/eller socialt).
  • Se om nogle medarbejdere er på vej ud af organisationen.
  • Finde kulturbærer, som er vigtige i dit kulturarbejde og udvikling af organisationen.

Listen ovenfor er langt fra udtømmende, men viser et udpluk af, hvad analyserne fra en ONA kan fortælle dig. Flere af vores kunder laver med 9-14 måneders mellemrum en ONA, for at bruge den som temperaturmåling på, om de stadig er på vej i den rigtige retning. Når vi har flere ONA’er, fra flere år, er det tydeligt hvilken rejse organisationen har været på, og det giver et datagrundlag for det fremtidige arbejde med organisationens, ledernes og medarbejdernes udvikling.

Hvordan udføres en ONA?

Når vi er udfører en ONA, spørger vi om fire ting ved hjælp af to parametre: det sociale parameter og det faglige parameter. Med de parametre kan vi indsamle data på, hvem giver energi socialt og hvem går man til fagligt. Nogle gange kan der være sammenfald mellem det faglige og det sociale, men tit oplever vi, at det ikke hænger sammen.

I hvert af de to parametre er der to spørgsmål. Det vil sige, at alle i organisationen besvare disse fire spørgsmål, der danner grundlaget for ONA’en. Ved hvert spørgsmål skal hver medarbejder vælge mellem 1-10 andre medarbejdere, som de mener passer på spørgsmålene:

  1. Hvem arbejder du mest sammen med til dagligt? (fagligt)
  2. Hvem sparer du fagligt med? (fagligt)
  3. Hvem får du mest energi af? (socialt)
  4. Hvem snakker du privat med? (socialt)

Måske har du fået mod på, selv at udføre en ONA? Med NodeXL, der er gratis, kan du selv generere din egen ONA. Hvis du ikke har mod på at generere din egen ONA, så kan du læse mere om, hvordan vi kan tilbyde dig en ONA lige her.

Dine værter i denne episode

Hos Bloch&Østergaard tror vi på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Vi vælger derfor vores egne chefer og vores egne arbejdsopgaver. Derfor vil du i Fremtidens Ledelse to-go opleve, at det ikke altid er de samme værter. I denne episode har Puk Falkenberg og Line Bloch været dine værter.

Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din foretrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Puk Falkenberg

Puk Falkenberg
Partner, Leadership Advisor & Key Note Speaker

Line Bloch

Line Bloch
Founder and Partner, Leadership Advisor & Key Note Speaker