Episode 40: Kompetancegab og trends

Dine værter er Puk Falkenberg, Erik Korsvik Østergaard og Line Bloch, 28. Januar 2019. Photo by Lachlan Donald on Unsplash

 

I denne episode taler vi om hvilke kompetencegab man risikerer at løbe ind i, hvis ellers de trends vi ser i markedet holder – og hvad du kan gøre for at lukke hullet.

Hvilke trends taler vi om?

De væsentligste trends vi ser lige nu er:

1. Digitalisering
2. Bæredygtighed
3. Emotionel ledelse / relationel ledelse
4. Det flydende arbejdsmarked
5. Fremtidens Ledelse

I korte overskrifter får du her hvad hver trend indeholder af kompetencegab. Er du nysgerrig på mere, så lyt til episoden:

Digitalisering

Der er to typer kompetencer, man har behov for i forbindelse med digitalisering. Den ene er digital affinitet, som vi har diskuteret i en tidligere episode; den anden er kompetencer til at bygge, kode og udvikle teknologier og IT.

For at lukke gab’et for forståelsen af digitaliseringen, kræver det, at du er nysgerrig. Opsøg viden, brug f.eks YouTube og søg ny viden og lær.

Der er allerede opstået en mangel på hardcore IT-kompetencer. Det gælder både flere folk, og også folk med den rette uddannelse. Der bør være flere virksomheder der ”satser” og uddanner, former og udvikler nyuddannede IT-folk.

Bæredygtighed

Bæredygtighed fylder meget og vi ser flere og flere ledelsesgrupper tænke det ind på tværs af organisationen og snakke impact. Hvilket impact vil vi gerne have på verdenen, og hvordan gør vi det? Udfordringen og kompetencegabet opstår i oversættelsen fra de mål og ønsker til hvad det betyder i hverdagen.

Emotionel ledelse

IQ (intelligenskvotient), EQ (emotionel kvotient), NQ (netværkskvotient) MQ (meaningfulness-kvotient) og DQ (”decency”-kvotient) er vigtige områder inden for emotionel ledelse. Det handler dog først og fremmest om at kende sig selv, for at forstå hvem man er og bagefter at forstå andre, for at kunne reagere på deres adfærd. Det handler om det mellemmenneskelige at forstå relationen mellem os. Det har ikke været normen, at en leder stiller sig op og taler følelser, men vi ser et voksende behov for at dække netop det emotionelle, netværksopbyggende og meningsfulde.

Det flydende arbejdsmarked

Der ligger et kompetencegab i at kunne mestre en mere flydende kompetencestyrke. Der er brug for en kultur, hvor I kan favne nye konsulenter og medarbejdere bedre og hurtigere. Det handler både om det sociale og det organisatoriske.

Det er også vigtigt som freelancer eller selvstændig at du evner at kunne tilpasse dig nye organisationer hurtigt. Hvad er rutinerne, kulturen og hvordan flyder viden?

Fremtidens Ledelse

En væsentlig kompetence når det handler om ledelse, er at kunne spotte hvor man skal sætte ind og lave om i den måde man leder på, og den måde organisationen er sat sammen. Her har mange ledere stadig noget at lære.

Dine værter i denne episode

Vi fortsætter ufortrødent med at udgive episoder på Fremtidens Ledelse To-Go, selvom Bloch&Østergaard skifter kurs. Dine værter i denne episode er Puk Falkenberg, Erik Korsvik Østergaard og Line Bloch.

Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din foretrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at like den i Podimo, rate den i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Puk Falkenberg

Puk Falkenberg
Change Agent & Keynote Speaker

Erik Korsvik Østergaard

Erik Korsvik Østergaard
Founder and Partner, Leadership Advisor, Keynote Speaker, & Author

Line Bloch

Line Bloch
Founder and Partner, Leadership Advisor & Keynote Speaker

Mere relevant læsning