fl23

30. January 2019

I denne episode taler Erik og Puk om, hvilken type organisering man skal have i sin virksomhed, når vi kigger ind i fremtiden. Hvilken betydning har det for virksomhederne, at vi går fra et informationssamfund til et innovationssamfund? Lyt med i denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go, når vi denne gang har et opsamlingsafsnit, der binder en sløjfe på en række af de emner, vi har berørt de seneste år.

Fra et infomationssamfund til et innovationssamfund. 

For at overleve som virksomhed i et innovationssamfund, kræver det at man er konstant nytænkende, er kreative, og er i stand til at forandre og forankre aktiviteter hurtigt. Den evne har sin rod bland andet i virksomhedernes evne til organisering, dvs. at dynamisk kunne tilpasse arbejdsform og – struktur. Organisering handler nemlig om dynamisk stabilitet, i modsætning til organisation, der er en statisk stabilitet. Organisering er noget man gør. Organisation er noget man er. Organisering sker på mange niveauer og måder, og skal passe ind i organisationen. De bedste virksomheder er i stand til både at organisere sig og skabe nytænkende organisationer.

Så hvordan skaber man organisering og organisationer, når begge dele er lige vigtige i et innovationssamfund? Hør med, når Erik og Puk snakker om hvordan du som virksomhed kan overleve, ved at have en blanding af forskellige organiseringsformer i organisationen.

Hierarki, flad organisation eller noget helt tredje?

En god organisering rummer tit en blanding af både hierarkiske områder og flade områder – og det skaber indimellem en blandingsform, som Jacob Morgan kalder flat-archy. Hvordan sikre man hierarki på en sund måde? Vi kan ikke komme udenom, at der stadig er brug for en minimumsgrad af bureaukrati for at sikre retningslinjer, grundlæggende processer og opfølgning.

Vi ved at flat-archy er en god måde at sikre organisering på. Vi har oplevet og set den type transformation i en enhed i Danske Bank, hvor vi gennem netværksmålinger kunne se, hvordan hierarkiet blev til et flat-archy, og med lommer af helt flade strukturer også. Det lykkes blandt andet via ændring i mindset, i mindre bureaukrati og med distribueret beslutningskraft.

Pingala A/S er en anden god case, der helt fra starten har ønsket at lave en virksomhed hvor alt det traditionelle management og bureaukrati er skåret væk. Det betød en flad organisering og ingen ledere – men hvem skal man så have 1:1 med og hvem træffer beslutninger PÅ forretningen? Hos Pingala A/S er løsningen, at de har mentorsamtaler med hinanden, og gennem fokuscirkler, arbejder de med afgrænsede problemstillinger for at sikre, at der arbejdes PÅ forretningen og ikke kun I forretningen.

Mere relevant læsning og lytning:

Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone

Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din foretrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.

Har du feedback til episoden?

I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.

Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

The world and your employees have changed.
Do you want to keep up
– and shape the future?

Want to know more?
Send me an email
and I’ll get back to you!

Looking for a thought-provoking speaker
with knowledge of the future
and how to turn it into daily life?