Episode 38: Digitalisering, analog eller digitalisme?
Din vært er Erik Korsvik Østergaard, 29. October 2019
Vi har computere, internet og digitalisering alle steder. Tit bliver det omtalt som løsningen på alle vores organisatoriske udfordringer, men findes der en anden løsning?
Det gør der måske.
Vi har besøg af Anders Colding Jørgensen og sammen med Erik Korsvik Østergaard taler han om, hvad mellemtingen mellem digitalisering og analog er.
Er dét at være analog gammeldags eller er det fremtiden?
På den ene side er der en bølge, der siger at digitalisering skal være allesteds, og på den anden side har vi en fundamental lyst til at være i rum med hinanden.
Alt det vi opfinder i en app, stjæler vores fysiske rum fra os. Vi ser tendenser, som f.eks. virtuel undervisning og digitale nomader, der peger på, at det bliver en luksus at møde mennesket i det fysiske rum.
Hvis det fysiske møde med mennesket bliver en luksus, er det så gammeldags at være analog?
Robotter, apps og software laver ikke fejl og kan skabe god profit, fordi det skalere bedre end mennesker. Virksomhederne bør spørge sig selv: ”hvad er vores formål med digitaliseringen egentlig? Hvordan kan vi bestræbe os på at være noget for nogen? Hvordan kan vi balancere et fokus mellem det analog og det digitale?”
Hvad betyder digitaliseringen i fremtiden for os?
Her er de væsentligste ting fra episoden, for uddybende forklaringer, lyt med:
- Digitaliseringskritik handler om, at vi impulsivt brokker os over nye digitale tiltag. Hvis vi er tilhænger af et liv med færre skærme og telefoner, skal vi holde op med at brokke os, og i stedet hylde det analog!
- Digitalisering skal fjerne den dårlige friktion ved at fremme den gode friktion, og den gode friktion kommer af, at vi skaber samtaler. På toppen af mødestrukturer, strategier, initiativer, formål og meget andet i organisationer, er der dialogen.
- Vi skal tale ateistisk om digitalisering, og hverken mytologisk eller ideologisk. Det skal være et værktøj blandt mange.
- Det bliver eksklusivt at have adgang til en lærer, og ikke bare læring gennem algoritmer (pointen også bragt i magasinet SCENARIO: “Uddannelse i et postknaphedssamfund” og er skrevet af Klaus Æ. Mogensen, i SCENARIO Magazine, 05:2019).
- Digitalisering er ikke et fravær af problemer, men et værktøj og en måde at gøre ting på, hvor der også er plusser og minusser.
- I organisationer skal der være plads til jazz og småfejl, fordi det er en del af mennesket. Ligesom, at det nogle gange er de digitale ting, der gør vores arbejdspladser fede, er det også nogle gange det vi ikke gør digitalt, der gør vores arbejdspladser fede.
Svaret er en computer, men hvad er spørgsmålet?
Du, som leder, skal kigge dine digitaliseringsbeslutninger igennem, og vurdere hvilke der reelt er smartere, og hvilke der er kommet til fordi digitaliseringen er her, og det er kørt på autopilot.
Tit og ofte er vi blevet for uspecifikke omkring, hvad digitalisering betyder for os. Så spørg dig selv: ”Hvis svaret var en computer, hvad var spørgsmålet egentlig?”.
Episodens gæst
Det er 600 dage siden, at Anders Colding Jørgensen sidst var på besøg hos Fremtidens Ledelse to-go!, hvor han var med i episode 3 om hvad robotter har med ledelse at gøre, men hvad er der sket siden sidst?
Anders er adfærdspsykolog, og sammen med digitaliseringsforsker Jesper Balslev og journalist Anders Kjærulf, har han stiftet tænketanken Analogiseringsstyrelsen. Her hylder de mennesket, og fokuserer på det analoge. Du kan læse mere om analogiseingsstyrelsen her.
Din vært i denne episode
Hos Bloch&Østergaard tror vi på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Vi vælger derfor vores egne chefer og vores egne arbejdsopgaver. Derfor vil du i Fremtidens Ledelse to-go opleve, at det ikke altid er de samme værter. Vi vælger nemlig selv om vi vil være med i episoderne, alt efter passion, viden og lyst.
I denne episode er Erik Korsvik Østergaard din vært.
Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone
Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din foretrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.
Har du feedback til episoden?
I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.
Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.
Erik Korsvik Østergaard
Founder and Partner, Leadership Advisor, Key Note Speaker, & Author
Mere relevant læsning
- Læs Anders’ artikel “Digitalismen er død – længe leve computeren“
- Få mere at vide om analogiseringsstyrelsen her.
- Lyt til episode 3: Hvad har robotter med ledelse at gøre, hvor Anders Colding-Jørgensen var med.
- Og tjek vores andre tool her >>