Episode 30: Bæredygtige investeringer med Varan Pathmanathan
Din vært er Puk Falkenberg, 14. maj 2018
I denne episode taler Puk Falkenberg med Varan Pathmanathan om bæredygtige investeringer. Varan er CEO og medstifter af MakeImpact, der hjælper individer med at investere i bæredygtige virksomheder.
Lyt med i denne episode, hvor du kan høre mere om, hvordan du som organisation (og som individ) kan investere dér, hvor det skaber impact.
Velkommen til Fremtidens Ledelse to-go!
Der mangler et ekstra P i The Triple Bottom Line
John Elkington har præsenteret os for de tre P’er: People, Planet og Profit. Ifølge Varan, mangler der dog et P; Purpose. Varan fortæller: ”Det er din purpose, der driver dig til people, planet og profit”. Purpose betyder noget forskelligt for os hver især, og hvordan investerer man i en virksomhed, der er bæredygtig på områder, der er vigtigt for lige netop os?
Vi lever i et videnstungt samfund, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved både den teknologiske og menneskelige udvikling. Hvordan udvikler vi os som mennesker herfra? Derfor ser vi tendenser, der peger mod, at de unge ikke kun går på arbejde for at tjene penge, men er begyndt at mærke efter: ”Hvad er impact egentlig for mig?”.
Med FN’s 17 verdensmål, også kaldt SDG’erne for Sustainable Development Goals, har vi fået en fælles ramme, som kan bruges som platform for at skabe bæredygtig forandring.
Der er tre måder at være bæredygtig på
Som organisation er der tre måder at være bæredygtig på – uanset dit produkt:
- Gennem neutralisering, hvor man er med til at reducere negativ påvirkning, som f.eks. Carlsberg, der lancerede sixpacks uden plastik.
- Do good, hvor man køber sig til bedre bæredygtighed, f.eks. Nordgreen, der gennem salg, giver køberen mulighed for at donere til NGO’er.
- Forretningsudvikling, hvor man fra bunden af, skaber et nyt produkt der er bæredygtigt. F.eks. Grundfos der med deres produkter og partnerskaber bidrager til verdensmål nr. 6.
Så på trods af, at din virksomhed måske ikke udvikler bæredygtige produkter selv, findes der stadig måder hvorpå du kan være med til at arbejde med de 17 verdensmål. Det handler om at du som topleder italesætter det – også dér hvor det gør ondt.
Episodens gæst
Varan Pathmanathan er medstifter, ejer og CEO af firmaet MakeImpact. Han fik for alvor øjnene op for de sytten verdensmål for et år siden til folkemødet, hvor hans passion drev ham til bæredygtige investeringer. Er du blevet nysgerrig på Varan, kan du følge ham på LinkedIn eller besøge MakeImpact hjemmeside for mere.
Din vært i denne episode
Hos Bloch&Østergaard tror vi på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Vi vælger derfor vores egne chefer og vores egne arbejdsopgaver. Derfor vil du i Fremtidens Ledelse to-go opleve, at det ikke altid er de samme værter. Vi vælger nemlig selv om vi vil være med i episoderne, alt efter passion, viden og lyst.
I denne episode er Puk Falkenberg din vært. Læs mere om Puk under hendes billede.
Abonnér på podcasten og få den nyeste episode direkte på din smartphone
Du kan finde Fremtidens Ledelse To-Go i din foretrukne podcast app, på nettet og i iTunes. Du vil samtidig være med til at gøre det sjovere at lave podcast, hvis du hjælper os med at udbrede den. Det kan du gøre ved at rate podcasten i iTunes eller dele den med en kollega. Tak fordi du er med til at skabe fremtidens ledelse.
Har du feedback til episoden?
I hver episode af Fremtidens Ledelse To-Go tager vi fat i et emne indenfor paradigmet omkring fremtidens ledelse. Vi snakker om udfordringerne, mulighederne samt giver dig tips, tricks og begreber, som du kan lade dig inspirere af.
Kontakt os og fortæl hvad du har på hjerte eller start samtalen på Twitter under hashtagget #fremtidensledelse. Vi glæder os til at høre fra dig.
Puk Falkenberg
Partner, Leadership Advisor & Key Note Speaker
Mere relevant læsning
- Rapporten “A World of Business Opportunities for Danish Businesses” af Udenrigsministeriet
- MakeImpacts website – besøg det her
- Download appen MakeImpact og kom i gang med bæredygtige investeringer allerede nu.
- Episode 24 af Fremtidens Ledelse To-Go, om FN’s verdensmål
- Case: Carlsberg fjerner plastik fra deres six-packs
- Case: Nordgreen giver tilbage hver gang du køber et ur
- Case: Grundfos bidrager til verdensmål nr. 6.
- Artikel: 25 Years Ago I Coined the Phrase “Triple Bottom Line.” Here’s Why It’s Time to Rethink It.